Venteliste til bådplads
Venteliste i Nivå Havn
Der er i øjeblikket ventetid på at få en bådplads i Nivå
Havn.
Rækkefølgen for tildeling af plads i Nivå Havn er ikke alene afhængig af
opskrivningstidspunktet, men afhænger også af hvilken type bådplads samt bådens
bredde og længde.
Derfor kan det være svært at sige, hvornår man kan forvente at få en bådplads.
Både der kan skrives på venteliste må maks. være 13,5 meter i længden og 4 meter i bredden.
I Nivå Havn deles ventelisterne op som følger:
- Venteliste for bådejere med fast plads i havnen (rokering til større eller mindre plads)
- Bådejer i kommunen
- Bådejer uden for kommunen
Venteliste | Pris |
---|---|
Oprettelsesgebyr for venteliste (2024-pris) | 500 kr. |
Pris årligt for at være på venteliste (2024 pris) | 257 kr. |
Venteliste
Efter opskrivning til venteliste sendes en opkrævning på oprettelse samt ventelistegebyret. Betales der ikke for oprettelsesgebyret eller det årlige gebyr, slettes man af listen og derved mistes ens anciennitet.
NB! Der udsendes ikke rykker for manglende betaling for ventelister.
Ancienniteten på ventelisten regnes fra den dag Havnekontoret modtager opskrivningen.
Det anbefales at gemme din kvittering for opskrivning på ventelisten.
Tilbud om plads
Tildelingen af pladser sker i det tidlige forår og igen efter endt sejlsæson 15/11.
Det er muligt at afslå en tilbudt bådplads uden at miste sin anciennitet på ventelisten.
Indskud / depositum for en bådplads i Nivå Havn
Bro A,B,C,D,E,G,H,N,S,X - Både må være maksimum være 13,5 meter i længden og 4 meter i bredden | 48.583 kr. |
---|---|
Bro C - jollepladser maksimum 2 meter i bredden | 10.809 kr. |
Er man på venteliste, men har efterfølgende ønske om en større eller mindre plads skal der rettes henvendelse til havnekontoret. Anciennitet på listen bevares såfremt man har været skrevet op til plads på Bro A,B,C,D,E,G,H,N,S,X.
Lejeprisen for perioden 15/4 – 15/11 udregnes
efterfølgende pr. m2 = største længde på båden gange største bredde på båden,
dog betales for minimum 20 m2 (båd fx. 5 m lang og 2,5 m bred = 12,5 m2.
opkrævet for 20 m2).
Se prislisten for
priser i perioden 15/11 – 15/4 - vintersæson
Bro A, B, C, D, E, G, H, N, S, X - pr. m2 (2024 pris) | 344 kr. |
---|---|
Bro C - jollepladser pr. m2 (2024 pris) | 216 kr. |