---
title: "Opskrivning til fast bådplads i Nivå Havn"
date: "2026-06-23"
created: "2026-06-22"
---

[Hjem](https://nivaahavn.fredensborg.dk/)

                    [Havnekontor](https://nivaahavn.fredensborg.dk/havnekontor)

                [Opskrivning til fast bådplads i Nivå Havn](https://nivaahavn.fredensborg.dk/havnekontor/opskrivning-til-fast-baadplads-i-nivaa-havn)

# Opskrivning til fast bådplads i Nivå Havn

## Velkommen på ventelisten

Vi er glade for, at du overvejer Nivå Havn som din faste havn.

Der er i øjeblikket ventetid på bådpladser, men vi gør vores bedste for, at processen bliver så enkel og overskuelig for dig som muligt.

### **Sådan fungerer ventelisten**

Tildeling af bådpladser sker ikke kun efter hvornår du skriver dig op – det afhænger også af pladstype, samt bådens længde og bredde.

Derfor kan vi ikke på forhånd love, hvornår en plads bliver ledig.

**Vi kan tilbyde ventelistepladser til både op til:**

13,5 meter i længden
 4 meter i bredden

**Ventelisterne i Nivå Havn** For at sikre en fair og klar fordeling, er ventelisterne opdelt i tre grupper:

- Nuværende bådejere i havnen (der ønsker større eller mindre plads)
- Beboere i Fredensborg Kommune
- Ansøgere bosat uden for kommunen

Når du bliver skrevet op, sender vi en opkrævning på oprettelsesgebyr samt det årlige ventelistegebyr.

**Vigtigt:** Hvis gebyrerne ikke betales, slettes man automatisk af listen og mister sin anciennitet. **** NB! Der udsendes ikke rykkere, så vi anbefaler, at du gemmer kvitteringen for opskrivning.

**Anciennitet**
 Din anciennitet regnes fra den dag, vi modtager din opskrivning.

Hvis du allerede står på ventelisten og får brug for en større eller mindre plads, kan du blot kontakte os – så længe du har stået opført til pladser på Bro A, B, D, E, G, H, N, S eller X, beholder du din anciennitet.

### **Tilbud om plads**

Tildeling af faste bådpladser sker typisk:

- Tidligt forår, og
- Efter sejlsæsonens afslutning den 15. november

Du har mulighed for at takke nej til en plads uden at miste din anciennitet.

Ved tildeling af en fast bådplads betales det af Fredensborg Kommune fastsatte indskud/depositum.

**Indskud for både – max. 4m i bredden kr. 48.583,- Indskud for Joller – max. 2m i bredden kr. 10.809,-**

Indskuddet reguleres ikke automatisk efter markedspris eller inflation, og fungerer som sikkerhed for betalingsforhold og kontraktansvar.

Ved opsigelse af lejemålet tilbagebetales indskuddet – fratrukket eventuelle restancer.

### **Pladser tildeles gennem ventelisten**

For at sikre en fair behandling af alle ansøgere, tildeles der aldrig faste bådpladser uden om ventelisten.

## Venteliste

                            [Venteliste til bådplads](https://fredensborg.ditmerflex.dk/fredensborg/Login/LoginNemID?returnUrl=/fredensborg/Opret/26a185e903af0/)
