Der er i øjeblikket ventetid på de større både. Jo mindre båd ( bredden) jo kortere ventetid.
Din båd må maks. være 13,5 meter i længden og 4 meter i bredden.
Når du skriver dig op, vil du få en regning for det år, du har skrevet dig op.
Derefter vil du modtage en opkrævning hvert år. Det er vigtigt at du betaler opkrævningen, da du ellers vil blive slettet at listen og derved mister din anciennitet.
Lejeprisen udregnes efter m² = største længde på båden gange største bredde på båden, dog betales for minimum 20 kvadratmeter.
Er din båd fx. 5 m lang og 2,5 m bred så vil du blive opkrævet for 20 m² og ikke kun for 12,5 m².
Er du tilmeldt digital post, opkræves venteliste-gebyret via e-Boks. Overholdes betalingsfristen ikke, slettes du automatisk fra ventelisten.
Du kan med fordel tilmelde dig betalingsservice.
Vi kan ikke sige noget om, hvornår der er plads.
En gang om året vil du blive spurgt, om du ønsker at komme i betragtning til en eventuel bådplads eller du ønsker at blive sprunget over på ventelisten i den kommende sæson.
Vi spørger dig, fordi vi bruger rigtig meget tid på at kontakte kommende fastliggere om, de ønsker plads nu i henhold til nummer på ventelisten.
Såfremt du ikke ønsker, at komme i betragtning til en fast plads det pågældende år, så beholder du naturligvis din anciennitet på ventelisten.