Arbejde på havnen
Kære brugere af Nivå Havn
Der er sket meget på vores havn i 2024. Arbejdet med udførelse vedligeholdelsesplanen skrider frem, og den positive forandring er allerede tydelig. I 2025 arbejder bl.a. videre med projektet Sikker Havn, og med at skabe mere handicapvenlige forhold på havneområdet.
Vinter 2024/forår 2025 udskiftes vores servicebygningen til et
helt nyt servicehus, med lækre faciliteter til glæde for brugere og gæster og
ligeledes vil bygningen bliver stormflodssikret.
Vi ser frem til at fortsætte arbejdet rundt om på havnen i det nye år,
ligeledes glæder vi os rigtig meget over de mange positive tilkendegivelser vi
får fra jer brugere.
2024 har dog også budt på nyheder der i perioder har skabt en lidt trykket stemning på havnen. Taksterne steg, havnekontoret flyttede til Lagunen og et foreningshus synger desværre på sidste vers. Alt sammen emner der fylder en del, men også emner der naturligt har rejst mange spørgsmål.
Vi vil rigtig gerne tages med i ”havnesnakken”, og være med til at opklare tvivl og misforståelser, og ikke mindst høre gode input fra jer. Derfor starter vi som forsøg med:
Åbent Havnekontor hver den 2. mandag i måneden, startende mandag den 13. januar fra kl. 15-16.30.
For at have bedst mulighed for at kunne at kunne besvare alle
jeres spørgsmål vil min kollega Anne-Mette Ilsøe Mikkelsen der er leder af
Fritid & Idræt i Fredensborg kommune, sammen med mig byde på en kop kaffe
og en snak i Havnekontoret.
I skal ikke booke tid – I kommer bare forbi, vi glæder os til at se jer.
Som vi plejer holder vi godt øje med jeres både hen over vinteren, men husk også selv at tilse jeres både løbende hen over vinteren.
Med tak for i år, og med ønske om en glædelig jul og godt nytår fra alle os på havnekontoret.
Christian Illum Gadegaard
Havnefoged Nivå Havn