Bygning af nye Servicebygning på Nivå Havn går i gang
Det forventes, at den nuværende Servicebygning rives ned i uge 4 og senest i uge 5.
De midlertidige toilet- bade og vaskeforhold er klar til brug.
Det har taget længere tid at få gennemført de nødvendige
miljøundersøgelser, hvor den nuværende servicebygning er opført.
Kommunen har efter de gældende regler konkurrenceudsat projektet,
og det er entreprenørfirma N. H. Hansen & Søn A/S, der via udbud har fået
tildelt opgaven. Ved den nye Servicebygning er der mange specielle forhold, der
skal tages højde for; både i forhold til lokalplanen og de tekniske løsninger,
hvor der genanvendes materialer og komponenter fra den oprindelige bygning i
det omfang, det giver mening.
Vi er opmærksom på, at sejlsæsonen begynder den 15. april. Vi arbejder med at optimere tidsplanen, i håbet om at
kunne byde brugerne velkomne til den nye Servicebygning inden juli 2025, som er
den forventede klarmelding, der tidligere er meldt ud.
Vi beklager de gener byggeriet medfører, og ser frem til at tage de nye faciliteter i brug.
Følg med i projektet her Byggeprojekt Nivå Strandpark 2